Så blev alle vores elever studenter og hvor har der været en dejlig stemning på arbejdet de sidste par dage :) Det har dog også været nogle lange dage, så derfor har jeg valgt at have en aften helt for mig selv. Det skal der altså være plads til engang i mellem!
Efter arbejdet tog jeg i Fitness World, hvor jeg trænede et par timer. Da jeg kom hjem handlede jeg ind og lavede derefter min yndlings hjemmelavede pizza! Pizzaen består af en fuldkornsbund, pizzasauce, rucola salat, pepperoni, en masse ost og chilifrugt, mums.
Da jeg forleden dag læste på Kia Ellegaard Møllers blog (læs den her) at hun havde havde lavet en blogguide til nybegyndere i det nye Bazar blev jeg nødt til at købe det, så jeg selv kunne få nogle gode idéer til min blog ;) Det fik jeg bestemt også, men til at jeg er ny blogger virker det til, i følge hende i hvert fald, at jeg er godt med. Det er jeg glad for at vide!
Efter aftensmaden besluttede jeg mig for at gå i solarium for at få lidt kulør til weekenden. Har jeg sagt hvor meget jeg glæder mig til at komme til Århus og tilbringe en hel weekend sammen med mine søde piger? :) Til de af jer der ikke ved det, så kender jeg Iben, Tine og Trine igennem håndbold.
Jeg har spillet håndbold i 7 år og jeg elskede det! Det var ikke kun motionen, men ligeså meget det sociale sammenhold. Jeg har spillet på en del forskellige hold, men det bedste hold var helt klart det sidste år, hvor jeg spillede sammen med disse piger. Vi tilbragte næsten alle weekender sammen og aftenen inden en håndboldkamp stod ofte på en tur i Jomfru Ane Gade. Vi synes selv at vi spillede meget bedre med lidt alkohol i blodet ;) Siden da har vi formådet at holde sammen til trods for at der er ingen af os fire der spiller håndbold den dag i dag og at Trine er flyttet til Århus for at flytte sammen med sin kæreste og studere.
Godnat, læsere!

Ingen kommentarer:
Send en kommentar